Det grønne hjerte

Historien bag

Det grønne hjerte blev udviklet i 2018 i samarbejde med Odense kommune og den grafiske virksomhed Skerdil.com

Baggrunden for hjertet var et behov for at synliggøre de virksomheder som ikke var registreret som Socialøkonomisk virksomhed centralt i Det Centrale Virksomhedsregister, men som overholder betingelser i udbudslovens §190 og §54

Brug af det grønne hjerte og registrerede oplysninger

Med en SØV-profil på Comdia har man som virksomhed mulighed for at markere om man overholder betingelserne i udbudslovens §190 og §54. Denne registrering får ordregiver mulighed for at bruge som filter ifm. fremsøgning af virksomheder i Comdia, og både RSV logoet og det grønne hjerte vil være synligt på virksomhedens profil på Comdia og på socialøkonomisk.dk

Virksomheder som alene har det grønne hjerte på deres profil i Comdia eller på Socialøkonomisk.dk, har selv udfyld deres profil og står derfor selv inde for at de registrerede oplysninger er korrekte. Der er ikke gennemført en kontrol af disse oplysninger i forbindelse med deres oprettelse og Comdia og partnerne der står bag Socialøkonomisk.dk garanterer ikke for omfanget, rigtigheden eller nøjagtigheden af disse oplysninger.

Brugere, der via Comdia.com uploader materiale på Socialøkonomisk.dk er ansvarlig for indholdet af dette. Comdia og partnerne der står bag Socialøkonomisk.dk er ikke ansvarlig for indholdet af meddelelser eller informationer, sendt af brugere eller for indholdet af informationer fra tredjepart på Internettet, selv om det er tilvejebragt via Socialøkonomisk.dk.